CSS3 Form Button Css3Menu.com

                             


                                                                                                                                                                                               
   

   













            

Velkommen til Mountain Bike i Gjern Idrætsforening.

Mountain Bike for juniorer.

Mountainbiking er en super god måde at få masser af motion og øvet sin balance på. Vi lægger vægt på, at vi skal have det sjovt sammen, have et godt kammeratskab og indøve en kultur, så vi alle kan færdes sikkert i skoven og samtidig giver mindst mulige gener for andre brugere af skovene.

For at køre med os skal du være fyldt 7 år. Hvis du er under 9 år, skal du have en voksen med, når du cykler. Hvis du er 9 år eller ældre, kan du selv køre med. Du kan køre med os et par gange, før du beslutter, om du vil være medlem. Voksne kan låne en cykel på mountain bike centeret til de første par gange, de kører med.

Du skal medbringe en cykel med udvendige gear. Cykler med navgear dur ikke i terrænet. Du skal også have en hjelm og en drikkedunk, der er monteret på cyklen. Det er dit ansvar, at cyklen er i orden og fungerer, men vi giver selvfølgelig en hånd med ved uheld og punkteringer.

Trænerne er uddannede mountain bike instruktører, og har alle en del erfaring med at køre mountainbike. Alle trænere har et godt lokalkendskab og kender terrænet omkring Gjern. Trænerne vil medbringe mobiltelefon, lidt værktøj til at afhjælpe mindre defekter og selvfølgelig lidt førstehjælpsgrej til at lappe, hvis der komme småskrammer.

Træningen vil som udgangspunkt være planlagt, så der den 1. halve time laves diverse teknikøvelser og lege på cyklen. Herefter køres en tur i skoven. I skoven vil vi finde nogle steder, der terrænmæssigt passer til de ting, vi vil øve og som passer til rytternes niveau.

Vi vil også hver gang forsøge at finde en mindre rundstrækning, hvor der kan køres lidt kontrolleret ræs.

Kontingent halvårligt kr. 75,00 som opkræves første gang 1. oktober.

Vi træner onsdag kl. 17 til 18.30. Vi starter og slutter ved mountain bike centret der ligger for foden af skibakken på DanParcs. Vi begyndte så småt at køre i uge 31, så du dukker bare op næste onsdag

For yderligere information kontakt:

Morten Bujakewitz: tlf. 3142 3828.

Søren Pedersen: tlf. 3058 0777.

Otto Berg: tlf. 2488 1131.

 

Mountain Bike for voksne

Gjern Canyon MTB er en uformel gruppe, der samles om at køre mountain bike. Vi har faste tider onsdag kl. 19.00, lørdag kl. 09.00 og søndag kl. 15.00.

Vi mødes ved mountain bike centret, som ligger ved foden af skibakken på DanParcs. Der er typisk mellem 5 og 15 til en frisk tur i bakkerne på 1-2 timer.

Tempoet sættes, så alle kan være med, og vi deler op i et hurtigt og et knap så hurtigt hold, hvis der er behov for det.

Er du interesseret i at vide mere, så kontakt Søren Pedersen tlf. 3058 0777













 
                                                                                      
                                                                              Gjern Idræts Forening, Sportsvej 1 8883 Gjern tlf. 2121 3331